Nyheder Region Sjælland

To år mere til landschefen

05-05-2019

Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen, er genudpeget til endnu en periode på to år. Samtidig er Charlotte Lund udpeget som vicelandschef.

Niels Bonde Jensen fortsætter som landschef for Beredskabsforbundet i yderligere to år. Og Charlotte Lund bliver ny vicelandschef.

Sådan blev facit efter Landsledelsesmødet i Tinglev 3.-4. maj, hvor forbundets præsident, Jan Johansen, genudpegede Niels Bonde Jensen og udpegede Charlotte Lund i overensstemmelse med Beredskabsforbundets vedtægter §11 punkt A.8.: "Landsledelsen indstiller landschef og 2 vicelandschefer. Præsidenten udpeger disse for 2 år ad gangen således, at landschefen afgår i ulige år og vicelandscheferne afgår i lige år."

Charlotte Lund var regionsleder i Region Midtjylland, indtil hun stoppede ved regionsårsmødet i marts i år.

Med udpegelsen af Charlotte Lund er Beredskabsforbundets Præsidium igen fuldtalligt, efter at vicelandschef Niels Christensen trak sig fra posten i november sidste år.

Det består nu af præsident Jan Johansen (MF), landschef Niels Bonde Jensen og vicelandscheferne Stine Arenshøj og Charlotte Lund. Forbundets direktør Carsten Iversen er sekretær for præsidiet.

Herover: Fra venstre landschef Niels Bonde Jensen, den nyudpegede vicelandschef Charlotte Lund og præsident Jan Johansen.

På det øverste billede siger præsidenten tillykke med genudpegningen til landschefen.

(Foto: Kristian Baggesgaard og Marianne Kjær)




 Abonnér på nyhederne